<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Hjerte- og Lungetransplantationsklubben

Nu er det tid til forhåndstilmelding til Vantaa Championships 2016 i Finland

Skrevet onsdag d. 9. december 2015

Til samtlige medlemmer.

Nu er det tid til forhåndstilmelding til de europæiske championships for hjerte- og lungetransplanterede, Vantaa 2016.

Vantaa Games 2016 finder sted fra mandag den 11. juli til den 16.juli 2016. Helsingfors lufthavn er beliggende i Vantaa.

Ønsker du som medlem at deltage, er det nødvendigt med en forhåndstilmelding til klubben. Forhåndstilmeldingen finder sted fra nu og indtil senest den 19.12.2015. (Se nedenfor)

Forhåndstilmeldingen er for at vi kan danne os et indtryk af, hvor mange danske deltagere vi kan mønstre. Samtidig har deltagerantallet betydning for den politik bestyrelsen skal udarbejde for fordelingen af deltagerstøtten. Vi har en mindre opsparing fra tidligere games, og vi har en ansøgning ude om speciel deltagerstøtte målrettet klubbens unge hjerte og lunge transplanterede deltagere under 30 år.

Når vi får tilsendt programmet fra værterne i Finland i januar 2016, bliver dette almindeligvis kun udsendt til de forhåndstilmeldte.

http://www.vantaa2016.fi/en/games/ehltc kan du se det foreløbige program, og hvilke sportsgrene man kan deltage i. Bemærk at bowling er en ny sportsgren. Vær venligst opmærksom, at når vi på et tidspunkt skal tilmelde os bindende, så skal transplanterede deltage i mindst 2 sportsevents for at få andel i deltagerstøtten. Samlet kan man kun deltage i maksimum 5 sportsevents.

Alle ledsagerne skal i år deltage i petanque. Vi har endnu ingen oplysninger om, hvorvidt ledsagerne kan deltage i bowling. Er dette tilfældet skal ledsagerne også deltage her. (Der vil kunne ansøges om dispensation)

Forhåndstilmeldingerne er altså et must, men er naturligvis ikke bindende før vi har orienteret om de endelige betingelser herunder priser. Du skal forvente at afgive bindende tilmelding februar 2016.

Forhåndstilmeldingen sendes den 19. december 2015 pr. mail til [email protected] med anførsel af dit/jeres navn, adresse og telefonnummer, samt hvilke sportsgrene du agter at deltage.

Med ønsket om en glædelig jul samt et lykkebringende nytår.

Dorthe Skov Larsen og Pelle Christiansen

 

 

Nyttige Links:

www.ehltf.info

http://www.vantaa2016.fi/en/games/ehltc

 

http://boccawired.ipapercms.dk/Hjerteforeningen/NovaVita/Vichysaerudgave/

http://boccawired.ipapercms.dk/Hjerteforeningen/NovaVita/vaxjosaerudgave/

http://boccawired.ipapercms.dk/Hjerteforeningen/NovaVita/NovaVita20122/

http://boccawired.ipapercms.dk/Hjerteforeningen/NovaVita/NovaVita32014/