<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Hjerte- og Lungetransplantationsklubben

Spændende kulturaften

Vi starter aftenen med at berette om Nyboders historie. Et stykke socialhistorie, der havde afsæt i Chr. IV`s tanker om, at skulle der skaffes duelige folk til rigets flåde, så skulle disse mennesker have en tryghed i ansættelsen i form af boliger og tålelige forhold at leve under. Tiltag der ellers var utænkelige i 1600 tallets Danmark. Men hvem skulle betale for alt dette nye byggeri? Jeg vil i beretningen om Nyboder gennemgå mange relevante spørgsmål eksempelvis om; - Hvordan levede man i Nyboder gennem tiden? - Hvorfor var beboernes drengebørn allerede ved fødslen ”solgt til flåden”? - Hvorfor havde man sit eget politi og domstol på stedet? Hvorfor var husene gule? Jeg vil, under hele beretningen om Nyboders historie, forsøge at give svar på de spørgsmål som mange i dagens Danmark sikkert har om dette område. Og der kan stilles spørgsmål til mig løbende under beretningen.

Skrevet onsdag d. 18. april 2018

Forårets spændende kulturaften omkring Nyboder og Holmen

Mandag d. 07 maj 2018 fra 1700 til 2000

Foredragsholder: Tom Guldbæk Olsen kulturhistorisk guide.

Jeg har skaffet en spændende foredragsholder, til et spændende foredrag om Nyboder og Holmen, som både medlemmer og ikke-medlemmer er velkommen til at deltage i.

Vi mødes ved Københavns Marineforening kl.1700, hvor der er god plads til parkering.

Program:
1700 til 1800 Serveres to stykker smørrebrød + 1 øl /vand

1800 til 1850 Foredrag ved Tom Guldbæk Olsen

1850 til 1910 Kaffepause

1910 til 2000 Foredrag forsættes og evt. spørgsmål besvares.

Pris for medlemmer: 50 kr.

Pris for ikke-medlemmer: 100 kr.

Adressen er: Takkeladsvej, Opgang nr. 3. 1439 Nyholm (København K).

Kommer man i bil, er der parkeringspladser umiddelbart efter indkørslen til Nyholm på venstre side lige før den lange gule bygning.
Bus 9A, der undervejs passerer Hovedbanegården, har stoppested ved Fabriksmestervej, hvilket er det nærmeste til Marineforeningen. Derfra 8-10 minutters gang til Takkeladsvej.

Tilmelding sker ved:
Mail til [email protected]

Indbetaling på klubbens konto 7639-0001002797 så hurtig som muligt, men senest d. 01 maj 2018.
Husk at skrive navn. Der er plads til max 40 personer.
På Bestyrelsens vegne og på snarlig gensyn
Lene Kjær.