<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Hjerte- og Lungetransplantationsklubben

Den internationale organdonationsdag d. 8. oktober

Hvad er Organdonationsdagen?

Organdonationsdagen er en international dag, som har fundet sted siden 1996 (EODD). Forskellige europæiske storbyer skiftes til at have værtsskabet for dagen, og på tværs af Europa foregår der i uge 40/anden lørdag i oktober en masse satellit events, som sætter fokus på organdonation.

Med de forskellige events skaber Organdonationsdagen rum for dialog og debat om organdonation. Samtidig er dagen en anerkendelse af alle organdonorer, deres familier, de transplanterede, deres pårørende og de sundheds professionelle, som alle har organdonation tæt på i deres personlige liv eller arbejde.

I 2016 deltager Danmark for første gang i Organdonationsdagen. Det er et led i Den Nationale Handlingsplan for Organdonation, at Danmark fremover afholder en årlig Organdonationsdag anden lørdag i oktober.

Hvem afholder Organdonationsdagen?

Dansk Center for Organdonation fungerer som sekretariat for dagen.

I 2016 har vi fokus på især at engagere alle de primære aktører inden for området organdonation: Patientforeninger, hospitaler og frivillige på området.

Aktørerne arrangerer selv et event, som enten kan foregå i dialog med befolkningen, med deres medlemmer eller internt på hospitalerne. Det er dog også muligt for alle andre at tilmelde sig med et event.

De mange små, lokale initiativer på tværs af landet udgør tilsammen den nationale Organdonationsdag.

Se programmet for hvad, hvor og hvornår her:
http://organdonor.dk/organdonationsdag/organdonationsdagprogram/

 

Praktiske oplysninger

Sted
Rundt om i hele landet. Tjek programmet for at se, hvad der foregår i dit nærmiljø.
Kontaktperson
Dorthe Skov Larsen
Dorthehjertelunge@gmail.com