<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Være med til at sætte fokus på organdonation

Skrevet torsdag d. 20. september 2018

Vær med til at sætte fokus på Organdonation lørdag d. 13. Oktober 2018

”I Danmark har organdonation en stor opbakning i befolkningen – den seneste undersøgelse viser, at 87% af befolkningen er positive overfor organdonation. I forhold til de øvrige lande i Europa er danskerne blandt de mest positive overfor organdonation. Vi har dog ikke ligeså høje donations-rater, det vil sige antal donationer per millioner indbyggere, som vores nordiske nabolande.

I Danmark anvender vi informeret samtykke til organdonation. Det betyder, at du selv eller din familie skal give tilladelse til organdonation. Derfor arbejder vi i Danmark hårdt på både at oplyse og opfordre befolkningen til at tage stilling.” Kilde: Organdonor.dk

Organdonationsdagen er den dag på året vi i Danmark sætter fokus på organdonation. En masse organisationer bruger dagen til at skabe dialog og debat om organdonation med forskellige initiativer. Udover at det sætter fokus på organdonation bruges dagen også til at anerkende alle organdonorer, deres familier, de transplanterede, og de sundhedsprofessionelle, som alle har organdonation tæt på i deres personlige liv eller arbejde.

Klubben deltager i år to steder i landet i Odense og Roskilde:

Odense:

Hvor: Ove Sprogøes plads, 5000 Odense
Hvornår: Lørdag d. 13. Oktober kl. 10.30 – ca. 13
Ove Sprogøes plads er en del af gågadesystemet i Odense, og derfor velbesøgt en lørdag formiddag. Vi tilbyder en stand, hvor folk kan komme og tale med en transplanteret. Vi vil dele donorkort m.m. ud til de forbipasserende og tage en snak med dem omkring organdonation.
Efterfølgende er klubben vært ved en sandwich til informanterne.

Roskilde:
Hvor: Stændertorvet, 4000 Roskilde
Hvornår: Lørdag d. 13. Oktober kl. 11 – 13.30
Torvet bruges til fødevaremarked hver lørdag. Vi vil have en stand, hvor vi informerer om hvor vigtigt det er at tage stilling til organdonation og hvor man samtidig kan give sit tilsagn.

Begge torve er generelt meget besøgt lørdag formiddag, så det ville være fantastisk, hvis der var mange, som havde lyst til at være med i oplysningsstandene evt. bare noget af tiden.
Er du ikke så glad for at tale med folk, så får vi også brug for folk til at dele brochure ud og sætte saddelbetræk på cykler omkring os.

Har du ikke lyst til at deltage aktivt, er du meget velkommen til blot at komme forbi og sige ”Hej” til Lene/Trine & co.

Bor du lidt for langt væk i forhold til Odense eller Roskilde, så kan du tjekke, hvilke arrangementer der er i dit lokal område på www.organdonor.dk eller blot invitere naboen på kaffe og en snak om organdonation.

Ønsker du mere information om initiativtagerne bag Organdonationsdagen, eller downloade materiale til egen brug på dagen, så findes alt på www.organdonor.dk.

Vi glæder os til at informere sammen med dig.