<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Invitation til Årsmøde i Maribo

Skrevet lørdag d. 8. juni 2019

Invitation til årsmøde 2019

 Lørdag d. 21. og søndag d. 22. september 2019

Så er det atter blevet tid til årsmøde i klubben. Bestyrelsen har glædet sig til at præsentere programmet og håber at byde rigtig mange medlemmer velkommen til en dejlig weekend i Maribo. Årsmødet holdes i år på:

Milling Hotel Søpark, Maribo

Vestergade 29, 4930 Maribo, Tlf. 54 78 10 11
 

Lørdagens program:

Check ind på værelser kan ske om muligt ved ankomst eller i pausen kl. 14.45.

Kl. 13.00       Foredrag ved Anne Kaltoft, direktør for Hjerteforeningen

Anne Kaltoft vil fortælle om sit arbejde i Hjerteforeningen og hvorfor at hun valgte at sige ja tak til jobbet som direktør trods en glimrende karriere som hjertelæge.

Hun er en stor fortaler for organdonation – hør hendes tanker omkring dette emne. Hun vil samtidig gerne høre fra os, hvordan vi mener Hjerteforeningen kan være med til at skabe synlighed omkring dette.

Oplev en energisk og erfaren foredragsholder fortælle om sit job og hendes kæpheste krydret med anekdoter fra sit professionelle liv.

Kl. 14.45       Pause – med kaffe/the og lidt til ganen

Kl. 15.00      Spændende tur til Lollands nye seværdighed, Dodekalitterne

 Vi bliver hentet i bus og efter en kortere tur gennem den smukke Lollandske natur venter der os en guide som vil vise og fortælle os om Dodekalitterne. (Med nogen overdrivelse Lollands svar på Stonehenge i England).  

Kl. 17.00      Pause, så man kan tage et lille hvil inden middagen, gå en tur omkring hotellet, eller få en hyggelig snak med sin sidemand 

Kl. 19.00      Festmiddag – en 3-retters menu inkl. ½ flaske vin pro persona.

Søndagens program:

Morgenmad efter hotellets anvisninger

Kl. 09.00      Gåtur for de interesserede v/Pelle. (Vi mødes i receptionen.)
Vi går langs stien ud til Maribo Søerne via Domkirken og ind i gamle bydel, hvis det kan nås.

Kl. 10.00      En kærlig hyldest til Olsen-Banden – og til skuespilleren Morten Grunwald

Foredrag ved forfatter Per Kuskner, som er bogaktuel med en kærlig hyldest til Olsen-Banden – og især til skuespilleren Morten Grunwald.

Oplev et underholdende foredrag om den største succes i dansk filmhistorie.                     Få et indblik i hovedpersonerne og skuespillerne bag de legendariske og folkekære karakterer. Hvorfor blev filmserien en kæmpesucces, og hvorfor holder de stadigvæk her 50 år efter?

Per Kuskner fortæller om sit samarbejde med Morten Grunwald der udover Rollen som Benny, havde et langt liv i dansk teater.

Oplev et foredrag fuld af personlige anekdoter og minder fra en tid, hvor alting var lidt mindre kompliceret.

Kl. 12.00      Frokost – snitter samt en øl/vand pro persona.

Farvel og tak for denne gang.

 

Tilmelding:

Senest 1. september 2019

Til bestyrelsesmedlem Peter Schøning.

Helst pr e-mail: peter@rgf.dk (så vi kan sende bekræftelse)

Oplys om: antal deltagere – både ved generalforsamling og årsmøde – samt navn på alle tilmeldte samt dit telefonnummer. Endvidere hvis der er særlige forhold, f.eks. kørestolsbrugere.

Tilmelding kan også ske pr. telefon: 20405357 

Betaling:

Betaling sker straks efter tilmeldingen til klubbens bankkonto i Handelsbanken:

Reg.nr. 7639 Kontonr.: 1002797

Husk at oplyse dit navn i ”meddelelse til modtager”.

 

Priser pr. person for årsmødet 2019                                                                           

Prisgruppe A:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Prisgruppe B:

Parmedlemmer dvs. transplanteret eller

ventelistepatient med én ledsager. Forældre til

hjemmeboende, transplanteret barn under 18 år

(der betales ikke for barnet).

Singlemedlemmer dvs. transplanteret,

ventelistepatient, enke/enkemand samt efterladt

forælder til transplanteret.

 

Der er ikke tillæg for enkeltværelser,

parmedlemmer skal dog vælge dobbeltværelse

 

NB: Der gives 50% rabat til unge under uddannelse

 

 

Alle øvrige medlemmer – støtte medlemmer:

Bemærk medlemmer betaler ikke for deltagelse i generalforsamlingen

 

 

 

Pris per person Øst for Storebælt:

 

 

 

Vest for

Storebælt:

 

 

 

 

Pris pr. person

 

 

 

 

750,- kr.  

 

 

 

 

700,- kr.

 

 

 

 

1.940,- kr.

 

 Der er reserveret hotelværelser til 70 deltagere. Vi kan ikke på nuværende tidspunkt garantere yderligere værelser, så tilmelding foregår efter først til mølle princippet. Skulle vi bliver mere end 70 deltagere, skal vi naturligvis gøre, hvad vi kan, for at skaffe plads.

Der er én samlet pris for deltagelse i årsmødet. Det er ikke muligt at tilvælge enkelte dele af årsmødet til en reduceret pris.

Eventuel ekstra overnatning dagen før årsmødet er klubben uvedkommende, og skal derfor bookes og afregnes direkte med hotellet på tlf.  54 78 10 11 eller på mail: soepark@millinghotels.dk

Kommer nogen dagen før og har lyst til at spise middag sammen med andre fra klubben, så giv Trine besked, så bestiller hun bord på restaurant Victoria i centrum af Maribo kl. 18.30.
Måltidet er for egen regning.